Perlespeltsalat med rødbedehummus

Perlespelt har fået en renæssance i de seneste år. Den er blevet hip, og det fortjener den bestemt også. Der er et godt bid i kernerne og en diskret nøddeagtig smag.

Perlespelt kan i øvrigt fint bruges i stedet for bulgur, som er knækket hvede.

Du skal bruge:

100 g perlespelt
1 lille porre, i tynde skiver
3 stilktomater, grofthakkede
20 kalamata oliven, halverede og udstenede
½ dl kørvel, finthakket
100 g pinjekerner
olivenolie til stegning

Dressing:

2 spsk. rapsolie
1 spsk. citronsaft
½ tsk. timian
urtesalt

Perlespelten koges i letsaltet vand efter anvisning på pakken, og vandet hældes fra. Lad spelten afkøle lidt.

Rist pinjekernerne i lidt olivenolie på en pande ved middelvarme i 5-10 min. Hold godt øje med dem, da de hurtigt kan få for meget, og rør i dem regelmæssigt. De er færdige, når de er let brunede.

Bland alle ingredienserne til salaten sammen. Rør ingredienserne til dressingen sammen, smag til med urtesalt, og hæld dressingen over salaten.

Serveres med Rødbedehummus.

2 tanker om “Perlespeltsalat med rødbedehummus

  1. Hej! Tak for en spændende blog 🙂 Jeg kan se, at du godt kan lide Kalamataoliven, men hvor køber du gode, friske oliven? Jeg synes, de er svære at finde. Alt godt, Alexander

    • Hej Alexander,

      Tak for din besked. 🙂

      Jeg er rigtig glad for Urtekrams kalamateoliven, som forhandles af Coop. Jeg køber dem i Kvickly. De kan nok ikke betegnes som friske, da de er på glas. Men helt friske oliven ville jeg nok købe i en helsekost eller hos en grønthandler. 🙂

      Kh
      Henriette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s