Koldhævede speltboller ~lækre, nemme, æltefri

Koldhævede speltboller9-10 stk.

NB! Dejen laves dagen før (eller mindst 6 timer før), du skal bage bollerne
.

Mangler du en opskrift på lækre, luftige boller, der er hurtige at lave, kræver mindst muligt af dig, og som ikke får dit køkkenbord til et ligne et snelandskab, OG som tilmed er sunde, fedtfattige og mætter godt? Ikke længere, for den opskrift får du lige her!🙂

Denne opskrift er kommet til verden, fordi jeg ofte har stået i mit køkken og overvejet at bage nogle boller til weekenden, men tanken om dej på fingrene, mel ud over det hele, æltning, formning og køkkenkaos har sat en stopper for de gode intentioner. Og ud af ren dovenskab er denne fantastiske opskrift så blevet skabt!

Lige nu tvivler jeg på, om jeg nogensinde kommer til at bage boller på en anden måde, for de her boller er så supernemme at lave, og så smager de helt forrygende. Og jeg elsker, at jeg kan røre dejen sammen om aftenen og så klaske 10 klatter dej på en bageplade dagen efter uden at skulle ælte og svine alting til. Og netop fordi dejen hæver i så mange timer, så får brødet en helt vidunderlig svampet struktur. Så faktisk kan jeg ikke sige så meget andet, end at jeg synes, du skal kaste dig over den her opskrift, næste gang du skal bage boller. Det vil du absolut ikke fortryde.

Du skal bruge:

  • 15 g gær
  • 5 dl vand
  • 1,5 tsk. fint salt
  • 1 spsk. agavesirup
  • 100 g havregryn
  • 60 g hørfrø
  • 60 g solsikkekerner
  • 450-500 g sigtet speltmel

Gæren røres ud i lidt af vandet i en stor skål. Tilsæt resten af vandet, salt, agavesirup, havregryn, hørfrø og solsikkekerner, og rør melet i. Dejen skal samle sig i en stor klump, men stadig være for fugtig til, at du kan ælte den.

Dæk skålen med film eller et rent viskestykke, og sæt den i køleskabet til dagen efter (eller i mindst 6 timer).

Næste dag:

Tænd ovnen på 200°.

Dæk en bageplade med bagepapir. Tag dejen ud af køleskabet, og placer 9-10 klatter dej på bagepladen. Det gør du nemmest med en spiseske. Ret bollerne til, så de bliver nogenlunde runde.

Bollerne skal ikke hæve yderligere, så smid dem i ovnen, så snart den er klar, og bag bollerne i ca. 20 min. Det er altid en god idé lige at holde lidt øje undervejs.

Spis bollerne lune eller afkølede.

TIP! Tilsæt 200 g revet squash til dejen og evt. 50 g mel mere (for at undgå at dejen bliver for våd), så får du lækre squashboller.

10 thoughts on “Koldhævede speltboller ~lækre, nemme, æltefri

  1. Så Henriette, nu er jeg i gang med at lave en glutenfri udgave for 2. gang, denne gang med et revet æble i. Jeg kommer portionen i en brødform, så vi kan få mindre portioner brød. Første gang fungerede godt, brødet hævede fint og måtte bages i 50 minutter. Det smagte fint, særligt ristet..

  2. Overhovedet ikke, det giver lidt sødme måske, og så tilsatte jeg lidt kanel. Dermed kunne man faktisk ikke smage, at det var et glutenfrit brød.
    Jeg elskerdin opskrift, den minder utroligt meget om den, jeg brugte inden jeg blev veganer. Selv min mand er vild med din opskrift.🙂

  3. En af de bedste og nemmeste bolleopskrifter jeg nogensinde har prøvet! En fornøjelse hver gang – tak for din deling🙂

  4. Hej
    Ville bare høre hvilken type gær i anvender for at lave disse boller?
    Glæder mig til at prøve dem – ville være skønt med et hurtigere og
    mindre grisset alternativ🙂

    • Hej Eydna,

      Det lyder, som om bollerne enten er formet for store (eller ligger for tæt), eller at varmen er for lav. Jeg hælder mest til det med varmen.

      30 min. i ovnen er meget for boller, så et eller andet er der galt.:-/

      Men det er jo lidt ærgerligt, hvis hele omgangen går til spilde, så prøv evt. at skære dem op og riste dem, og se om det hjælper på det.

      Kh
      Henriette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s