Marts med Medfølelse 2014 – vi gør det igen!

Marts med MedfoelelseMad med Medfølelse gør det igen! Sidste år havde vi over 600 deltagere. I år – en lille uge før vi går i gang – har 1.742 mennesker i skrivende stund sagt JA! Ja til Marts med Medfølelse! Ja til en måned, hvor de udelukkende spiser vegansk mad.

Hvorfor egentlig afprøve vegansk mad?

  • Vidste du, at over 900 millioner mennesker sulter hvert år? Og vidste du, at vi hvert år fodrer 60 milliarder landbrugsdyr med foder og vand – mad og vand der kunne være gået til de mennesker, der sulter?
  • Vidste du, at en veganer kan tænde for vandet i sin bruser og lade vandet løbe 24 timer i døgnet året rundt og stadig ikke være skyld i det samme vandspild som en person, der forbruger animalske produkter?
  • Vidste du, at kødindustrien sviner mere end alle former for trafik tilsammen?
  • Vidste du, at forekomsten af knogleskørhed er meget lille i de asiatiske lande, hvor der ikke er tradition for at drikke komælk? Og at Sverige er det land, der har det største forbrug af mejeriprodukter og den største forekomst af knogleskørhed?

Hvis du gerne vil være med til at tage ansvar for vores fælles verden og sikre en ren verden til dine børn og børnebørn, hvor der er rigelig mad, vand og frisk luft, så vælg den klimavenlige kost nu. Spis plantebaseret mad og vær med til at gøre en forskel.

For mere inspiration se: Den bedste tale du nogensinde vil høre af Gary Yourofsky eller tag en dyb indånding og se Earthlings – den vigtigste film, der nogensinde er lavet.

Hvad kan du forvente at opleve på vegansk mad?

Vi er alle forskellige, men følgende rare ‘bivirkninger’ er normale:

  • Generelt øget velvære og mere overskud
  • En lettere følelse i kroppen (plantemad er nemmere for menneskekroppen at fordøje, da vores lange tarmsystem er skabt til at fordøje planter, modsat katte og løvers korte tarmsystem, der er skabt til at fordøje kød)
  • Slim i halsen og evt. hyppig rømmen forsvinder (mælk er slimdannende)
  • Rødmen i huden eller eksem reduceres eller forsvinder (kød og mælk er syredannende i kroppen, hvorfor hudlidelser ofte forbedres ved at udelade disse fra kroppen)
  • Luftvejslidelser og madrelaterede allergier reduceres eller forsvinder (jeg slap selv af med både astma og husstøvmideallergi ved at droppe mælkeprodukter)
  • Evt. et vægttab

Denne gang hjælper vi vores deltagere godt på vej med 6 forskellige madplaner af en uges varighed. Der er en madplan for den fattige studerende, for den sunde og lækre (ja, det er min madplan🙂 ), for børnefamilien, for den glutenfrie, for den aktive og for den hotte! Så er vi vist dækket godt ind! Glæd dig – det bliver både spændende og lækkert!

Og hvis det ikke var nok, så yder vi denne gang ekstra hjælp! Mad med Medfølelse stiller en hel hær af erfarne veganere til rådighed som mentorer i løbet af marts måned. Skynd dig at kigge forbi Mad med Medfølelses nye lækre hjemmeside og se vores mentorer her!

Hop med på den klima- og dyrevenlige vogn og sig JA til Marts med Medfølelse!

SysBjerre_mmm

One thought on “Marts med Medfølelse 2014 – vi gør det igen!

  1. Pingback: Økologisk kød og dyrevelfærd | vegegansk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s